Info
(Sidst opdateret i 2010)
Oprindeligt er jeg grafisk uddannet og har siden ’98 primært arbejdet med digitale designs og frontend, sekundært mere traditionelt grafisk design.
Min store interesse, erfaring og fordybelse indenfor interaktionsdesign (HCI), bruger-interfaces, brugervenlighed og tilgængelighed har gjort mig til en UX-orienteret designer, hvoraf titlen som User Experience Designer kan matche ;o)
Gennem mine 12 år i AM Production koncernen (SHRPA, AM Interactive og Web500) har jeg udarbejdet et utal af designs, lige fra strategi og konceptuel modellering til prototyper og færdige løsninger. Min erfaring spænder mediemæssigt bredt (grundet naturlig medieudvikling, samt innovativt tværmedielt fokus) fra cd-rom-/Windows-applikationer over touch-baserede tjenester, kiosk-apps og CMS-moduler til mobil- og websites.
Mit konsulentbaserede arbejde består i optimering af eksisterende løsninger ift. brugervenlighed og tilgængelighed, samt tværmediel designkonvertering og integration til andre medieplatforme. Tilmed underviser jeg i brug af diverse CMS og backends. Som usability-nørd udarbejder jeg brugbarhedstests og ekspertevalueringer (heuristisk).
Mit sekundære fokusområde er grafisk visuel identitet (firmaer, branding etc.) med dertil hørende erfaring indenfor rentegning, dtp og trykmetoder, farvestyring/-teori etc.
Overblik
- User Experience Designer, Se LinkedIn-profil.
- Uddannet fra Aalborg Universitet, ATS og Grafisk Kunst Skole Århus.
- Læser Interaktionsdesign og multimedier på Master i it ved Aalborg Universitet.
- Nyansat pr. 1. februar 2010 som User Experience konsulent hos NORRIQ.
- Ansat siden 1998 hos SHRPA (AM Production A/S).
- Dynamicweb CMS Certified Frontend Developer + eCommerce Developer, Sitecore CMS Certified Developer og Web500 CMS frontend developer.
- Sikkerhedsrepræsentant (arbejdsmiljøuddannelsen)
Off the record og old news
Århusianer, Rudolf Steiner-barn, salgsassistent (Coop), torvehandler, discjockey, skater, optimist og perfektionist.