Portfolio

Arbejdsmarkedsstyrelsen UX

Tilhører kategorierne: Usability/UX
Link: ams.dk
Udført år: 2009

Brugbarhedsevaluering af ams.dk

amsUX

På baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens behov for evaluering af hjemmesiden www.ams.dk, udarbejdede jeg en samlet brugbarhedsevaluering.

Gennemgang med kunden foregik via Google Wave, hvor rapporten punkt for punkt kunne kommenteres, argumenteres og vurderes af begge parter.
Herefter står kunden med en fuld rapport inkl. kommentarer og er dermed et godt eksempel på hvor effektiv og funktionel en service Google Wave tilbyder.

Brugbarhedsevalueringen bestod af følgende:

  • Ekspertevaluering*, som belyser sitets brugervenlighed -såvel praktisk som intuitivt.
  • Tilgængelighedstest**, undersøgelse af hvorvidt brugere let har adgang til indhold.
  • Anbefalinger, operationelle udbedringsforslag på evt. problemer belyst ud fra ovenstående analyser.
  • Evt. andre tiltag, easy wins, som vil forbedre brugeroplevelsen af sitet.

*  Ekspertevaluering (’Heuristisk Evaluering’, HCI)
I en ekspertevaluering gennemgår en professionel brugervenlighedsanalytiker et produkt ud fra etablerede principper og retningslinjer. Ved at følge vedtagne standarder sikres en optimering af produktets brugervenlighed. Ekspertevalueringen er en effektiv metode til at teste brugervenlighed uden inddragelse af testpersoner. Nøgleord: overskuelighed, ensartethed, genkendelighed og forudsigelighed.

** Tilgængelighedstest
I en tilgængelighedstest analyseres et produkt ift. de internationale retningslinjer for tilgængeligt webdesign (W3C.org, WAI – WCAG 2.0), samt It- og Telestyrelsens retningslinjer for offentlige danske hjemmesider (WAI niveau AA). Analysen indeholder desuden en synstest (ift. nedsat syn, farveblindhed etc.), samt en performance-test.

Powered by WordPress